Forebyggelse af stress og psykisk arbejdsmiljø
Man kan ikke sige at stress er den enkeltes ansvar alene, derimod er det et fælles anliggende, som skal
forebygges bredt. Noget vedrører arbejdskulturen og arbejdsgange og skal således løses organisatorisk,
hvor der også er fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Andet kan kun ændres ved, at vi hver især begynder at
gøre ting anderledes og forholder os anderledes til os selv og vores egen situation. Endelig er der nogle
forhold som skal løses på samfundsplan og som vi hurtigt tænker, det er noget nogen andre skal tage sig af.
Psykologerne Aars kan hjælpe på flere niveauer
Det vi kan hjælpe med i Psykologerne Aars, er det, vi både på organisationsplan og på det personlige plan
kan gøre noget ved. Det ligger lige for og ofte er det små og overskuelige ting, man kan ændre, som gør en
betydelig forskel.
Vi tilbyder organisationsudvikling og proceskonsultation med fokus på det psykiske arbejdsmiljø og
arbejdskulturen som helhed. Vi tilbyder ledercoaching og medarbejdercoaching, supervision, undervisning
mm. til offentlige og private virksomheder, som ønsker at skabe et bedre arbejdsmiljø med henblik på at
forebygge stress.
Det er helt afgørende at stoppe udbredelsen og udviklingen af stresssymptomer i tide. Dette skyldes at
belastningers og stresssymptomers varighed har betydning for, hvor nemt eller rettere hvor svært det
bliver at blive rask igen og genfinde normalt funktionsniveau.
Lidt om stress
Stressreaktionen er en naturlig mekanisme, som alle mennesker har oplevet. Mekanismen kan enten sætte
kroppen i alarmberedskab og gøre den klar til at kæmpe eller flygte, hvis vi udsættes for akut fare.
Stressreaktionen kan også aktivere kroppen til at yde sit bedste, hvis vi befinder os i særligt krævende
situationer.
Ved korterevarende stress falder kroppen nemt tilbage til normaltilstanden, når det aktuelle problem er
klaret. Når stress bliver en sygdom, er det ofte, fordi vi gennem længere tid har befundet os i en situation,
hvor der er stillet højere krav til os, end vi har været i stand til at indfri. Kravene kan komme fra os selv eller
omgivelserne og er ofte relateret til arbejde eller familieliv. Stress kan også blive en sygdom, når vi har
været udsat for større begivenheder, der har vendt op og ned på livet. Dette kan fx være dødsfald,
familieforøgelse, skilsmisse, kronisk sygdom, fyring, flytning mm.
Det varierer meget fra person til person, hvilke krav man kan håndtere og i hvor lang tid kroppen kan klare
det, før den må give op.
Fysiske kendetegn ved stress:
- Hjertebanken
- Brystsmerter
- Muskelspændinger og hovedpine
- Øget svedproduktion
- Rysten på hænderne
- Svimmelhed
- Åndedrætsbesvær
- Maveproblemer som smerter, diarre, forstoppelse, halsbrand, kvalme mm.
- Appetitløshed og vægttab
- Nedsat sexlyst
- Mere sygdom i form af almindelige infektioner som forkølelse, halsbetændelse, influenza mm.
- Forværring af kronisk sygdom
Psykiske kendetegn:
- Manglende lyst til aktiviteter man tidligere har holdt af
- Træthed
- Søvnløshed
- Hukommelsesbesvær
- Koncentrationsbesvær
- Rastløshed og indre uro
- Irritabilitet og utålmodighed
- Angst
- Depression
- Nedsat humoristisk sans
- Udmattelse
Stress påvirker funktionsniveauet
De fysiske og psykiske symptomer på stress nedsætter evnen til at præstere, træffe beslutninger og løse problemer så meget, at det bliver svært at opretholde en almindeligt fungerende hverdag. Det faktum, at man ikke længere kan gøre de samme ting som tidligere, i det samme tempo, mindsker selvtilliden og selvværdet. Man bliver uengageret og ligeglad med ting, der før havde betydning. Sygefraværet stiger og risikoen for misbrug af medicin og stimulanser som fx kaffe, tobak og alkohol øges. Man kan blive indesluttet og føle vrede, aggression og mistro til omverden.
På længere sigt er der risiko for at stresshormonerne adrenalin og kortisol gør varige skader på hjernen og hermed mindsker evnen til at huske og lære nyt.
Hvad gør du ved mistanke om stress?
Hvis man får mistanke om, at man er syg af stress, skal man i første omgang søge læge, så de fysiske og psykiske symptomer kan vurderes. Det er vigtigt at få afklaret, om man viser tegn på en depression, da dette ofte kan være en følgesygdom af stress.
Ting man selv kan gøre for at få det bedre:
- Mindske antallet af daglige arbejdsopgaver
- Nedsætte egne forventninger til hvad man bør og skal
- Give kroppen tid til at hvile
- Meditation, mindfulness og afspænding er værdifulde metoder
- Gøre ting der tidligere har gjort en glad og givet energi
- Spise sundt og få vitaminer nok
- Undgå indtag af alkohol
- Få sollys og frisk luft dagligt (gerne i 1-2 timer)
- Lade være med at bebrejde sig selv for det, man ikke længere kan
